Sagsøgere i hovedsagen:
Ordre des barreaux francophones et germanophone, Académie Fiscale ASBL, UA, Liga voor Mensenrechten ASBL, Ligue des Droits de l’Homme ASBL, VZ, WY og XX.
Sagsøgte i hovedsagen:
Den belgiske regering.
Faktum i hovedsagen:
Samme problemstilling som i de forenede sager C-511/18 og C-512/18. Den belgiske forfatningsdomstol har forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål ved-rørende de EU-retlige rammer for nationale bestemmelser, der forpligter teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata.
De præjudicielle spørgsmål:
- Skal e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 6, 7, 8 og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og lokaliseringsdata, der genereres og behandles af dem inden for rammerne af udbuddet af disse tjenester, som ikke kun har efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, og som endvidere er undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende lagring af data og adgangen dertil?
- Skal e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og lokaliseringsdata, der genereres og behandles af dem inden for rammerne af udbuddet af disse tjenester, såfremt denne lovgivning bl.a. har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der påhviler myndigheden i henhold til Chartrets artikel 4 og 8, der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige, og som rent faktisk gør det muligt at identificere gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?
- Såfremt den belgiske forfatningsdomstol på grundlag af besvarelserne af det første og det andet præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan forfatningsdomstolen da midlertidigt opretholde virkningerne af den national lov om indsamling og lagring af data i den elektroniske kommunikationssektor med henblik på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er omhandlet i loven?
Retsmøde:
Der blev afholdt retsmøde i sagen den 9. september 2019.
Udtalelse fra EU's generaladvokat:
EU-Domstolens generaladvokat kom med sin udtalelse i sagen den 15. januar 2020. Generaladvokaten konkluderer i sin udtalelse følgende:
"1) Artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at:
– Den er til hinder for en national lovgivning, som pålægger operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til generelt og udifferentieret at lagre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.
– Ovenstående berøres ikke af den omstændighed, at denne nationale lovgivning ikke blot har efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov eller ikke grov kriminalitet til formål, men derimod også den nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige sikkerhed, forebyggelse af ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller et andet formål i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
– Ovenstående berøres heller ikke af den omstændighed, at adgangen til lagrede data er undergivet præcise lovgivningsmæssige garantier. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den nationale lovgivning, der regulerer betingelserne for de kompetente myndigheders adgang, begrænser den til de specifikke tilfælde, hvis grad af alvor gør det nødvendigt at foretage et indgreb, betinger den af en forudgående kontrol (undtagen i hastende tilfælde) fra en retsinstans eller en uafhængig myndighed, og foreskriver, at de berørte personer underrettes om denne adgang, såfremt denne underretning ikke bringer disse myndigheders indsats i fare.
2) Artikel 4 og 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder berører ikke fortolkningen af artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt med de øvrige førnævnte artikler i chartret, således at de forhindrer, at det fastslås, at en national lovgivning som den i hovedsagen omtvistede er uforenelig med EU-retten.
3) En national retsinstans kan, hvis dette er tilladt i henhold til national ret, undtagelsesvis og midlertidigt opretholde virkningerne af en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, selv om den er uforenelig med EU-retten, såfremt denne opretholdelse er begrundet i tvingende hensyn vedrørende trusler mod den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, som ikke er mulige at håndtere ved hjælp af andre midler eller alternativer. Nævnte opretholdelse kan kun omfatte den tidsperiode, som er strengt nødvendig for at afhjælpe den pågældende uforenelighed med EU-retten."
Domsafsigelse:
Datoen for dommens afsigelse kendes på nuværende tidspunkt ikke.
Link til sagen på EU-Domstolens hjemmeside