Sådan indmelder man sin DPO til Datatilsynet
Publiceret 24-05-2018Dataansvarlige kan indmelde kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og e-mailadresse) på deres databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved at sende en e-mail til Datatilsynet.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 37, stk. 7, følger, at den dataansvarlige skal meddele databeskyttelsesrådgiverens kontaktoplysninger til Datatilsynet.
Dette kan gøres ved, at den dataansvarlige eller databehandleren sender en e-mail til Datatilsynet på dt@datatilsynet.dk med kontaktoplysningerne (navn, telefonnummer og e-mailadresse).
Du vil herefter modtage en kvitteringsmail fra Datatilsynet. Herudover foretager Datatilsynet sig ikke mere i forhold til indmeldingen i første omgang.